U11-U13 Piger

Velkommen til RIF Håndbolds U11-U13 Piger – vores hold for piger født i 2014, 2015 og 2016. Hos os vil vi skabe sjov og udviklende håndbold gennem gode relationer, fællesskab og træning, hvor der også bliver stillet krav.

Vi kommer for at lære og blive bedre til håndbold – men det SKAL samtidig være sjovt. Vi lægger vægt på respekt for hinanden og for fællesskabet omkring holdet.

Når vi træner, forventer vi, at spillerne er klar til at være med og lære. Til gengæld ønsker vi at skabe et miljø, hvor udvikling, gode relationer og fælles oplevelser går hånd i hånd.


Fokus i træningen:
✅ Håndboldmæssig udvikling og læring
✅ Leg, øvelser og udfordringer tilpasset spillerne
✅ Fokus og engagement, når vi træner
✅ Gode relationer mellem spillerne
✅ Respekt for hinanden og fællesskabet
✅ Håndboldglæde og gode oplevelser sammen


Kamptilbud og stævner:
Holdet tilmeldes Dansk Håndbold Syds Dobbelt-Kamps-Turnering for U11/U13. Her spilles der som udgangspunkt hver anden lørdag, og turneringsformen giver mulighed for løbende at tilpasse niveauet, så spillerne får så gode og jævnbyrdige kampe som muligt.

Om holdet tilmeldes som U11 eller U13 afhænger af den endelige spillergruppe. U11 spiller på kortbane, mens U13 spiller på almindelig håndboldbane.

Derudover forventer vi at tilbyde 1-2 overnatningsstævner i løbet af sæsonen, så pigerne også får nogle særlige håndbold- og fællesskabsoplevelser sammen.

Træning og kampe er som udgangspunkt frivillige, men håndbold er en holdsport. Derfor forventer vi, at spillerne så vidt muligt deltager i både træning, kampe og stævner. Tilmelding og information foregår via Holdsport.


Forældreinvolvering:
Der er mange opgaver omkring et håndboldhold, og vi forventer, at forældrene hjælper med at få fællesskabet til at fungere.

Det kan eksempelvis være hjælp til kørsel, dommerbord, tøjvask, overnatningsstævner, sociale aktiviteter og andre praktiske opgaver. Først og fremmest ønsker vi positiv og ordentlig opbakning fra sidelinjen.

Læs også gerne vores forældreråd.


Hold dig opdateret! 📲
For at få alle de vigtige informationer anbefaler vi, at du:
✅ Følger med på Holdsport – her foregår al kommunikation omkring træning, kampe og tilmelding.
✅ Synes godt om vores Facebookside: RIF Håndbold
✅ Deltager i holdets Facebookgruppe: U 11 & 13 Piger RIF håndbold

Trænere 

Mød vores fantastiske trænere! 

Profile Image
Mia Ravn Andersen
Profile Image
Kasper Weng Karlsen
August
Ons
19
Træning
17:30 - 19:00
Rødding Centeret Hal 2
Ons
26
Træning
17:30 - 19:00
Rødding Centeret Hal 2
September
Ons
02
Træning
17:30 - 19:00
Rødding Centeret Hal 2
Ons
09
Træning
17:30 - 19:00
Rødding Centeret Hal 2
700,00 kr. pr. sæson